Hele sidste uge var Aliro Docs med til PDF Week i Prag sammen med resten af medlemmerne af PDF Association.

Medlemmerne kommer fra hele verden og mødes jævnligt for at dele ”best practice” og snakke ISO standardiseret PDF teknologi. 

Aliro Docs er medlem af PDF Association, da vi ønsker at fremme opmærksomheden omkring PDF’s kapaciteter og særligt anvendelsen i forbindelse med webtilgængelighed. 

Digital inklusion handler for os om, at alle mennesker skal kunne have muligheden for at være med i samfundet. Det er lighed, når vi snakker digital inklusion, og det arbejder vi for.

Smukke Charles University i Prag dannede rammerne for PDF Week, hvor der alle ugens dage var en agenda for medlemmerne og de delegerede til ISO/TC 171/SC 2.

De tre vigtigste take aways for os:

  • Netværksdelen fylder én del for vores lille virksomhed. Så vi benyttede selvfølgelig muligheden for at snakke med branchekolleger, samarbejdspartnere og andre personlige relationer. Der opstår altid idéer, innovation og nye samarbejder.
  • Deltagelse i ISO-møder. Vi er med i arbejdsgruppen, som arbejder med tilgængelighed og PDF-formatet PDF/UA (Universal Accessibility). Så særligt tirsdag, onsdag og torsdag blev der diskuteret i denne arbejdsgruppe. Det var nogle lange dage…
  • Gruppearrangementer hvor også det sociale aspekt er i fokus. Her møder vi ligestillede nørder, som arbejder for samme sag, særligt når vi snakker digital inklusion og PDF/UA-formatet. Det kan vi godt lide. Det er supernørdet, det er vi helt med på.

#PDFassociation #PDFWeekPrague2024 #AliroDocs #PDFUA #webtilgængelighed #tilgængelighed #digitalinklusion #ISOTC171SC2 #PDFnørder