Har du nogensinde tænkt over, hvordan brugere med synshandicap navigerer på en hjemmeside eller i et dokument?

Tab Order er en afgørende komponent i både et tilgængeligt webdesign samt et webtilgængeligt dokument, som sikrer, at alle brugere kan navigere effektivt og logisk gennem indholdet.

Hvad er Tab Order?

Tab Order refererer til den rækkefølge, hvori interaktive elementer på en webside eller i et digitalt dokument bliver fokuseret, når brugeren trykker på tabulatortasten.

Dette er især vigtigt for brugere, der anvender tastatur til navigation i stedet for en mus.

Hvorfor er Tab Order vigtigt?

  • Tilgængelighed: En korrekt Tab Order sikrer, at alle brugere, inklusive dem med nedsat syn eller motoriske færdigheder, kan navigere nemt og intuitivt.
  • Brugervenlighed: Det forbedrer samtidig den overordnede brugeroplevelse ved at gøre navigationen logisk og forudsigelig.
  • Lovgivning og standarder: Overholdelse af WCAG (Web Content Accessibility Guidelines) og andre tilgængelighedsstandarder er et lovkrav og beskrevet i webtilgængelighedsloven.

Hvordan implementeres det?

For at sikre en korrekt Tab Order skal du sørge for, at alle elementer er struktureret logisk og bruger attributten tabindex korrekt.

Test altid med tastatur for at sikre, at navigationsrækkefølgen er intuitiv.

Tilgængelighed handler om at skabe inkluderende oplevelser for alle. Lad os arbejde sammen for at sikre, at vores digitale indhold er tilgængeligt for alle brugere.

Aliro Dictionary er vores egen lille ordbog med relevante begreber og terminologier inden for webtilgængelighed i PDF-format.

Her forsøger vi at beskrive de anvendte termer inden for tilgængelighed og dokumenter for at øge forståelsen og opmærksomheden, så vi sammen kan forbedre livskvaliteten for mennesker med synshandicap eller funktionsnedsættelser og bidrage til et digitaliseret samfund nu og i fremtiden med fuld inklusion. 

#logiskindholdsstruktur #alirodocs #webtilgængelighed #ordbog #indhold #PDF #dokumenttilgængelighed

#alirodictionary #taborder #brugervenlighed #strukturrækkefølge #dokument #brugeroplevelse #inklusion