Hvad er korrekt semantisk opbygning?
Korrekt semantisk opbygning i PDF-dokumenter betyder groft sagt, at der skabes et velstruktureret og tilgængeligt dokument.
Korrekt semantisk opbygning repræsenteres ved ”tags” eller opmærkning af alle aspekter af indholdet i et dokument.
Disse ”tags” udgør den præcise betydning af det indhold, som de indeholder.
Det kan være dokumentets struktur og forholdet mellem indholdselementerne, som ellers kommunikeres via visuelle enheder.
Hvorfor er det vigtigt?
Korrekt semantisk opbygning omfatter visuelle ledetråde såsom adskillelse mellem afsnit og brugen af større og fed skrift til for eksempel at angive en overskrift.
Det er vigtigt af flere årsager. Først og fremmest er det væsentligt for brugere med synshandicap eller andre mennesker, som bruger skærmlæsere.
Når dokumenter er korrekt semantisk opbygget, så giver det skærmlæsere nøjagtige oplysninger om struktur samt betydningen af indholdet.
Det indebærer, at disse brugere kan navigere effektivt og få meningsfuld information ud fra visuelle elementer.
Hvorfor er det også vigtigt?
Korrekt semantisk opbygning er også enormt vigtigt, når vi taler søgemaskiner som Google og Microsoft Edge.
Semantikken spiller nemlig en central rolle i forhold til algoritmer, indeksering og rangering, da den hjælper søgemaskinerne med at forstå indholdets betydning og relevans.
Søgemaskinerne opfører sig på mange måder, som et menneske med et synshandicap og har derfor brug for hjælp – nemlig korrekt semantisk opbygning.
PDF-filer med korrekt semantisk opbygning opnår simpelthen markant bedre placeringer i søgeresultater – præcis ligesom tilfældet er med HTML og hjemmesider.
Hvad betyder det, hvis der ikke er korrekt semantisk opbygning?
Når vi snakker placeringer og søgeresultater, så er konsekvensen, at manglende korrekt semantik betyder mindre online synlighed og trafik.
Det reducerer simpelthen antallet af besøgende fra organiske søgninger.
Samtidig medfører manglende semantik, at det er umuligt for skærmlæsere at levere en meningsfuld gengivelse af indholdet samt muligheden for effektiv navigation.
Brugeroplevelsen forringes og budskaberne i dokumentet fremstår forvirrende og ustruktureret.
Aliro Dictionary er vores egen lille ordbog med relevante begreber og terminologier inden for webtilgængelighed i PDF-format.
Her forsøger vi at beskrive de anvendte termer inden for tilgængelighed og dokumenter for at øge forståelsen og opmærksomheden, så vi sammen kan forbedre livskvaliteten for mennesker med synshandicap eller funktionsnedsættelser.
#semantik #korrektsemantiskopbygning #SEO #digitalinklusion #organisktrafik #PDF #dokumenter #webtilgængelighed #brugeroplevelse #tags #tagging #ordbog #indhold #alirodictionary #alirotagging