Først lidt ultrakort historik:
Er det ikke Adobe Systems, som ejer PDF-formatet?
Nej, det var Adobe Systems, som skabte PDF-formatet tilbage i 1993 for at have et åbent dokumentformat, som kunne deles af alle mennesker.
I juli 2008 overgik kontrollen med PDF-formatet fra Adobe Systems til den internationale organisation for standardisering, ISO.
Der er sket meget siden, og der sker stadigvæk meget med både dokumenter og formater.
PDF Association er grundlagt i Tyskland i 2006 og er en nonprofitorganisation.
Som medlem af ISO/TC 171/SC 2 giver PDF Association mulighed for deltagelse i udvikling af nye ISO-standarder.
Det er et hjemsted for det globale PDF-tekniske fællesskab.
Og hvorfor så medlemskabet i PDF Association?
Vi er først og fremmest medlem for at være midt i orkanens øjes. Vi ønsker at bidrage til udviklingen af særlig tilgængelighed og dokumenter.
I Danmark er vi verdensmestre i offentlig digitalisering, så vi mener, at Aliro Docs både har en forpligtigelse og en berettigelse i arbejdet omkring IT-tilgængelighed – både lokalt og globalt.
Arbejdsgruppe 9 i ISO/TC 171/SC 2 arbejder dedikeret med at understøtte tilgængeligheden af PDF-filer, og derfor er vi repræsenteret i denne gruppe.
Arbejdsgruppen består udelukkende af eksperter i dokumenter, tilgængelighed og hjælpeværktøjer fra hele verden.
Arbejdsgruppen mødes typisk to gange årligt for at dele viden, erfaringer, spørgsmål, forslag og ”best practice” for at skabe og forbedre den internationaliserede standard PDF/UA (Universal Accessibility).
Udover at være medlem af PDF Association og arbejdsgruppen omkring tilgængelighed, så er Aliro Docs også repræsenteret i Dansk Standard.
Her er vi med i udvalget S-437, som arbejder for at udvikle og udbrede anvendelsen af standarder inden for IT-tilgængelighed, herunder webtilgængelighed.
Så vores tilstedeværelse i disse arbejdsgrupper og organisationer vidner om ekspertise.
#PDFassociation #PDF #PDFUA #webtilgængelighed #tilgængelighed #ISO #offentligdigitalisering #digitalinklusion #danskstandard #S437 #AliroDocs