Med overskriften “Lighed i sundhed og mental sundhed” så sparkede Danish Life Science Cluster gang i den såkaldte behovsbazar hos Lundbeck i Valby for nylig.

Det første indspark kom fra Beth Wolff fra Lundbeck. Det var inspirerende med fokus på lighed og udfordringerne ved digitalisering.

Vejen til succes er ellers umiddelbart lige til:

  • Imponér alle med engagerende og spændende teknologi
  • Overbevis skeptikere med evidens
  • Forsikre kunden om, at budgetterne ikke løber løbsk

Men virkeligheden er ofte lidt mere kompleks. Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet har på tværs af de fem regioner og 98 kommuner i Danmark udarbejdet en undersøgelse af ulighed i forhold til sundhed.

Projektet viser, at risikoen for tidlig død afhænger af bopælssogn og postnummer. Uligheden i sundhed er stadigvæk stigende i Danmark.

Dette bliver særligt tydeligt, når man eksempelvis ser på dødeligheden mellem højtuddannede og lavtuddannede.  

Desværre vil en persons digitale kompetencer og adgang til digitale sundhedsværktøjer også være påvirket af bopæl og postnummer.

Dette kan medføre en yderligere forringelse af lighed i sundhed og adgang til behandling.

  • Teknologiske barrierer så som begrænset internet- og bredbåndsadgang
  • Manglende digitale færdigheder

Indlægget fra Beth Wolff satte en masse tanker i gang. Hvis vi som verdensmestre i digitalisering af den offentlige sektor skal opnå lighed i sundhed, så kræver det en kæmpe indsats fra mange aktører og særligt politisk.

Derfor er en behovsbazar særdeles relevant. Hos Aliro Docs arbejder vi med en lille del inden for sundhed og digitalisering. Vi ønsker at bidrage til, at samfundet nærmer sig ”Lighed i sundhed”.

Når vi gør dokumenter tilgængelige, så er det netop for at nedbryde barrierer for visse brugere, så alle har mulighed for at tilgå information. Der er forskellige brugere og med forskellige evner.

Teknologien skal hjælpe brugerne og ikke være en barriere. Derfor gør vi brevet i e-Boks tilgængeligt.

Eller vi gør den lokale køreplan for den lokale bus eller tog tilgængeligt, så mennesker som er afhængige af hjælpeværktøjer såsom skærmlæsere, får lige adgang til information på lige fod med alle andre mennesker.

Beth Wolff berørte et stærkt WHO-citat i sit indlæg: “Health equity is achieved when everyone can attain their full potential for health and well-being.”

#DanishLifeScienceCluster #ErhvervsfyrtårnLifeScience #LighediSundhed #behovsbazar

#digitalisering #teknologi #sundhed #alirodocs #tilgængelighed #webtilgængelighed #WHO